Erhvervsaften med Dragør skole & 10.Klasser nord

Der er mere end én vej

En inspirationsaften om valg, omveje og muligheder

Hvad ville du ønske, du havde vidst som 15-årig?

DATO
Onsdag d. 3. februar 2027

TIDSPUNKT
KL.17.30 – 20.15

STED
FRAMEHOUSE
A.P MØLLERS ALLÈ 43B, Dragør

Vores bedste råd til de unge!

Aftenens erhvervsprofiler, vil dele deres vej, valg og omveje med de unge – og give dem et ærligt indblik i de mange muligheder, der findes efter skolen.

Inspiration til dit næste skridt

Lad os være ærlige. De færreste ved præcis, hvad de vil være, når de bliver voksne. Og heldigvis for det.

Til FRAMEHOUSE’s inspirationsaften møder du mennesker, der har taget vidt forskellige veje gennem uddannelse, job og livet generelt. Nogle har fulgt en plan. Andre fandt først deres vej efter et par omveje, en håndfuld fejl nogle uventede muligheder og erfaringer, de ikke ville have været foruden.

Du får mulighed for at høre de historier, som normalt ikke står i CV’et. Historier om de valg, der virkede rigtige, dem der ikke gjorde, og de ting, man først forstår bagefter.

Og så handler det ikke kun om uddannelser og karriere. For nogle af de største muligheder opstår faktisk, når du engagerer dig i noget, der ikke står på skoleskemaet. Frivilligt arbejde, sportsklubber, foreninger og lokale fællesskaber kan føre til nye venskaber, stærke netværk og oplevelser, der åbner døre, du slet ikke vidste fandtes.

FH-9-klasse-4R1A0716-web

Aftenens erhvervsprofiler deler blandt andet:

10 ting, de ville ønske, de havde vidst som 15-årige

Hvordan netværk kan skabe muligheder

Deres egen ‘historie’ og sparring, tanker og råd til dig, der snart skal vælge retning

Målet er ikke at fortælle dig, hvad du skal blive. Målet er at vise dig, hvor mange muligheder der faktisk findes.

Aftenens program

Kl. 17.30-17.55
Ankomst, forplejning

Kl. 17.55-18.00:
Kort introduktion og velkomst ved Lene Kvist-Madsen

Kl. 18.00-18.40:

hold 1:
30 minutters oplæg i Visionæren
10 minutters quiz & byt i Visionæren 

hold 2:
Fire grupper med tre erhvervsprofiler i hver
Eleverne når to grupper, 20 minutter pr. gruppe

 

Kl. 18.45-19.00:
Posteløb

Kl. 19.00-19.40
hold 2:
30 minutters oplæg i Visionæren
10 minutters quiz & byt i Visionæren

Kl. 19.00-19.40
hold 1:
Fire grupper med tre erhvervsprofiler i hver
Eleverne når to grupper, 20 minutter pr. gruppe

Kl. 19.45-20.15:
Afrunding og evaluering

 

Lej selskabslokale & Telt

Hos FRAMEHOUSE kan I leje lokaler til selskaber og private fejringer – uanset om det er konfirmation, barnedåb, fødselsdag eller en anden mærkedag. Der er også mulighed for at leje et stort telt.

Lokalet kan lejes privat – uanset om du i forvejen bruger FRAMEHOUSE eller ej

Lokale til holdundervisning

Hos FRAMEHOUSE kan du leje lokale til yoga, kurser og mindre workshops