Hvordan ser dragørs fremtid ud?

Hvordan ser dragørs fremtid ud?

Sofasnak om fremtiden for dragørs erhvervsliv

Den 16. september havde vi fornemt besøg af Borgmester i Dragør Eik Bidstrup, fremtidsforsker Anne Skare Nielsen og direktør for Dragør Kommune Mads Leth-Petersen til en debataften med Dragørs fremtid for øje. 

Aftenen blev en givende én af slagsen, med god mulighed for at stille spørgsmål og sikre en berigende debat. Den løb af stabelen med dygtige Peter Mørk, strategi- og virksomhedsudvikler, som ordstyrer. 

 

 

Cirka 45 borgere og erhvervsdrivende fra Dragør var mødt op til en givende debat om Dragørs fremtid.

 

Med god opbakning fra publikum blev det til et godt møde og en god debat med grobund for flere af slagsen. Vi kom godt omkring udfordringer og muligheder med vores kompetente panel i sofaen.

 

Særligt iværksætteri og turisme blev to af aftenens helt store debatspørgsmål, hvor flere af borgerne savnede en klar strategi fra kommunen. Hertil forsvarede Borgmester Eik Bidstrup og direktør Mads Leth-Petersen, at det var et spørgsmål om økonomi. Anne Skare Nielsens rolle blev her, at foreslå, at kommunen skulle blive bedre til at gribe boldene fra borgerne, og på denne måde blive medspillere fremfor modspillere, og undersøge, hvad der skal til, for at et projekt kan lykkes..

 

Ved aftenens afslutning havde vi i FRAMEHOUSE i samarbejde med Dragør Kommune aftalt, at vi i nær fremtid vil invitere til 3 selskabsmøder med fokus på:

 

 

  • 1) Support og vision om iværksætteri
  • 2) Erhverv og turisme
  • 3) Kulturen

 

Læs meget mere om vores debataften via AmagerNyt her: https://www.amagernyt.dk/2020/09/17/livlig-debat-i-framehouse/

Hold øje med vores aktivitetskalender, så du kan sikre dig plads til gode debataftener med Dragør i fokus. Derudover bliver der også løbende lagt andre spændende arrangementer ind.

 

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.